Customer Retention Lead
Brænder du for at skabe kundeloyalitet?
Kan du planlægge, skrive og udsende kommunikation, der fastholder og øger kundeloyaliteten? - Så har vi jobbet til dig.
Audika er en kæde af private klinikker, der er ejet af Demant A/S. Vi vil give kunden den bedste og mest støttende oplevelse fra det tidspunkt, de bestiller den første høreprøve i høreklinikken og hele vejen til den dag, hvor de ønsker at skifte høreapparatet til den nyeste model.
Stillingen er ideel for dig, der kan lide at arbejde selvstændigt, går op i at analysere data, er god til at komme med ideer og løsninger, og selv står for alt det praktiske omkring planlægningen og udførelsen af aktiviteterne.
Vores nye Customer Retention Lead
Vi er midt i en spændende integrationsproces, da vi for nyligt har opkøbt kæden Dansk HøreCenter og er nu ca. 180 engagerede kolleger fordelt på 70+ butikker i hele Danmark, hvilket er en fordobling.
Vores ambition er at hjælpe flest mulige mennesker med at høre bedre ved at levere den exceptionelle kundeoplevelse.
For at styrke vores marketing set-up søger vi en kollega til at stå for CRM-aktiviteterne i Danmark.
Din rolle i høj grad er hands-on, da du konstant sikrer, at vi udkommer, udvikler og optimerer vores kundeengagement og -loyalitet gennem programmer, der er i overensstemmelse med vores globale modeller og standarder.
Derudover varetager du den løbende vedligeholdelse og optimering af vores kundedatabase, sikrer datakvalitet samt implementering af datasundhedsstrategier, styring af datarelaterede processer og bearbejder indsigter til brug for arbejdet med at styrke kundeloyaliteten.
Mere præcist sørger du for at:
- Lægge strategien for, hvordan programmerne for kundeloyaliteten øges og fastholdes.
- Analysere kundedata, så du ved, hvordan du tilrettelægger CRM-aktiviteterne.
- Udarbejde et årshjul for CRM-aktiviteterne.
- Planlægge og udføre testforløb for at se virkningen.
- Holde styr på maillisterne og overføre data fra system til system – herunder implementere automatiserede processer. Vi anvender bl.a. Blue Print Direct Mail, MailChimp og Microsoft Dynamics 365 CE.
- Spore præstationsmålinger og identificere tendenser, så du kan optimere og videreudvikle tiltagene.
- Udvikle og udarbejde rapporter og præsentationer til brug for ledergruppen.
- Dokumentere data relaterede processer.
- Vedligeholde og optimere kundedata, så de hele tiden er nøjagtige, og er kompatibel med GDPR og andre gældende regler og procedurer. Du er i den forbindelse den danske GDPR Champion, som sikrer at afmelde kunder i de relevante systemer.
Interessenthåndteringen er vigtigt for udførelsen af dit arbejde. For at sikre sammenhæng i al kontakt med kunden samarbejder du tæt med det øvrige marketingteam, Kontakt Centeret og salgsleddet. Dertil samarbejder du med den globale CRM-afdeling for inspiration til aktiviteter, der kan implementeres i dit lokale marked og omvendt.
Din dagligdag har du på vores hovedkontor i Smørum, hvor du har mulighed for hjemmearbejdsdage planlagt efter, at du er mest muligt sammen med dit team. Der er begrænset rejseaktivitet tilknyttet jobbet.
Team marketing
Du deler kontor med Marketing Manager Birgit Sønderskov, som du også refererer til. Dertil har du to kolleger i Odense, som sidder med content, branding og digital markedsføring.
Birgit Sønderskov: ”Jeg har en klar forventning til, at man er selvkørende, har sin egen mening og leverer resultaterne. Til gengæld er jeg garant for et uformelt arbejdsmiljø med masser af humor og latter, og frihed til at løse egne opgaver”.
Vi er et nyt team, og selvom vi sidder fordelt på to lokationer, er vi gode til at sparre med hinanden og holde kontakten. Vi taler også gerne om ikke-arbejdsrelaterede ting. Har du lyst til at være med til at være med til at sætte dit præg på vores kultur og samarbejde, vil du passe godt ind.
Audika – en del af Demant
Demant udvikler og producerer høreapparaterne, hvor Audika er salgsorganisationen på detailsiden. Audika er placeret i Demant i Smørum. Her er vi med alle divisioner 1.700 kollegaer – og i alt 21.500 på verdensplan.
Vores kultur er defineret af flad organisation med åben og ærlig dialog. Vi løber i samme retning og hjælper hinanden med at komme i mål. Hvilket vi synes gør det fantastisk at arbejde her. Vi vægter vores værdier højt: At du har en 'Can-do' attitude, tænker i innovative løsninger, er en teamplayer, og at vi sammen skaber tillid.
Vi har et bredt udvalg af træningsfaciliteter, klubber og foreninger. Der er en god kantine, hvor du kan spise både morgenmad og frokost. Så glæd dig til at starte hos os!
Alt det om dig
Vi forventer, at du har omkring 3-5 års erfaring med kundeloyalitets CRM-aktiviteter, hvor du er vant til at håndtere alt fra start til slut. Du har en Bsc. eller Msc. i marketing, business eller lignende.
Du er erfaren bruger af CRM-systemer og -værktøjer. Du ved, hvordan du automatiserer processerne, analyserer data og sporer præsentationsmålingerne og hvordan systemets fulde potentiale anvendes. Har du erfaring med MailChimp og Microsoft Dynamics 365 CE er det en fordel men ikke et krav.
Du er effektiv til at dykke ned i data og anvende dem til formålet. Du skriver fængende, relevant og kortfattet for at fastholde brugerens interesse. Du er flydende i dansk og kan begå dig på engelsk, begge i skrift og tale.
Med udgangspunkt i målet arbejder du struktureret og er rigtig god til at planlægge. Du er typen, der tænker i forbedringer og får masser af idéer, som du også får eksekveret på. Selvom arbejdet kræver, at du fordyber dig, tænker du strategisk langsigtet.
Du er vant til at arbejde selvstændigt, hvor du identificerer, opsøger, motiverer og inddrager de interessenter, der er nødvendige for udførelsen af dit arbejde.
Søg jobbet
Hvis vi er det, du søger efter, skal du i gang med tasterne. Send ansøgning og CV på dansk senest den 3. januar 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 3, og 2. samtaler i uge 4.
Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Birgit Sønderskov Marketing Manager: bson@demant.com.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Demant
Hos Demant værdsætter vi mangfoldighed, lighed og inklusion (DE&I), og vi er forpligtet til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø. Vi modtager gerne ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater uanset etnisk baggrund, personlighed, alder, køn og uddannelse. Mangfoldighed er en del af vores kulturelle DNA. Kvinder i STEM-områder opfordres især til at søge, da Demant støtter FN's mål 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling.
#LI-HYBRID #LI-BS1