Hearing Specialist
Hørespecialist til den dejligste solskinsø
Bor du på Bornholm eller drømmer du om at arbejde der? Og kan du måske endda også lide røget sild? Så har vi denne unikke mulighed til dig, der lever for at levere god service og rådgivning til mennesker med nedsat hørelse, så de får en bedre livskvalitet.
Du kan vælge mellem at arbejde:
- 25 timer i vores høreklinik i Rønne.
- 37 timer fordelt på to dage i Rønne og tre dage i enten Greve, Glostrup, Taastrup eller på Frederiksberg.
- 37 timer fordelt på tre dage i Rønne og to dage i enten Greve, Glostrup, Taastrup eller på Frederiksberg.
Transporttiden mellem klinikkerne er – exceptionelt i denne stilling - inkl. din arbejdstid, og vi betaler for turen med Kombardo Expressen.
Du tilbydes en fast lønpakke, bonusordning og betalt frokostpause. Der er ingen weekend- eller aftenarbejde
Hvilken model passer dig bedst?
Jobbet som Hørespecialist
Vi meget stolte af vores høreapparater, som uden sammenligning er premium-produkter. Så læs endelig nærmere om vores produkter og forstå stoltheden: www.audika.dk/hoereapparater/modeller-og-maerker.
Du deltager i rejsen fra høreprøve til tilpasning og serviceopfølgning, hvor du som motiverende kommunikator sikrer, at kunderne får en god oplevelse, og går derfra med det høreapparat, der passer bedst til deres situation.
Dine primære arbejdsopgaver er at:
- Servicere og rådgive potentielle kunder gennem hele kunderejsen, indtil de køber et høreapparat, hvorefter du yder opfølgende service og rådgivning.
- Følge op på alle potentielle kunder, herunder dem der bliver genereret via vores kontaktcenter.
- Foretage opfølgende opkald på aflysninger.
- Planlægge kalenderen med høreprøver og tilpasninger, så aftalerne ligger optimalt.
Kvalitet og faglighed er vigtigt i alt hvad vi gør. Derfor arbejder du også med det nyeste audiologiske teknologiske udstyr.
Arbejdet udfører du efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Høreapparatsbehandling og gældende regler efter vores klinikmanual og audiologiske protokol.
Din baggrund som hørespecialist
- Du kommer med en relevant uddannelse som audiolog, audiologopæd, audiologiassistent eller lignende.
- Erfaringen har du fra høreomsorgen i form af diagnosticering og behandling af høretab, samt rådgivning og gerne salg af høreapparater.
- Du er anerkendt for at være initiativrig i din kundekontakt og opfølgning. Kunderne roser dig for at gøre svært fagligt information letforståeligt og siger, at de føler sig set, forstået og draget omsorg for.
- Du genkender dig arbejdsmæssigt i værdierne: gensidig tillid, godt samarbejde og "can-do attitude", som er værdier, vi vægter højt.
Mød din nye leder
I denne stilling refererer du til Regional Sales Manager, Sanne B. Lundgren, der er leder for Sydøst teamet af hørespecialister.
Her sætter Sanne lidt flere ord på teamet og hendes tilgang til ledelse:
"Jeg tror på at resultater skabes gennem mennesker. Med en stærk tro på tillid, samarbejde og tydelig kommunikation, arbejder jeg for at skabe et arbejdsmiljø, hvor mine medarbejdere føler sig set, hørt og værdsat. Jeg tror på, at en sund kultur og en stærk teamånd er nøglen til langvarig succes – og det er dét, jeg arbejder for hver dag".
Sammen med Sanne fastlægger du de specifikke mål og forventninger, der er for din stilling.
Mød dit nye team
Din tætteste samarbejdspartner er Charlotte, der er kundekoordinator på deltid i Rønne. Afhængig om du også vælger at arbejde i et af de andre høreklinikker i hovedstaden, vil du også have et godt og professionelt samarbejde med en kundekoordinator der.
I Audika går vi ind for frie rammer med plads til os alle, plads til at grine, og plads til at værne om godt kollegaskab og samarbejde både i det nære og på distancen. Det vil derfor også være helt oplagt at sparre med andre hørespecialister og kollegaer fra høreklinikkerne på tværs af Region Sydøst, der dækker over Sydsjælland, Sydhavsøerne og Bornholm - både over Teams og når vi mødes til regionsmøderne.
Om Audika
Audika består af engagerede og dygtige hørespecialister og kundekoordinatorer fordelt på landets +70 klinikker. Vi har med et nyligt opkøb fordoblet høreklinikkerne i Danmark, og vækster fortsat.
Vi er en del af Demant-gruppen, der udvikler og producerer teknologi indenfor høreapparater og har gjort det i mere end 120 år. Vi har altid adgang til den nyeste viden og teknologi indenfor branchen. På verdensplan omsætter Demant for 23 mia. DDK og har over 22.000 medarbejdere, hvoraf de 16.000 er i butiksledet. Selvom vi er en global kæde, har vi en lokal tilgang.
Læs mere om Audika her: www.audika.dk.
Bliv en del af vores team og vækstrejse
Send en kortfattet ansøgning og CV til os senest den 1. juni 2025.
Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via vores online platform.
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Regional Sales Manager, Sanne B. Lundgreen: slul@audika.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Hos Demant værdsætter vi mangfoldighed, lighed og inklusion (DE&I), og vi er forpligtet til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø. Vi modtager gerne ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater uanset etnisk baggrund, personlighed, alder, køn og uddannelse. Mangfoldighed er en del af vores kulturelle DNA. Kvinder i STEM-områder opfordres især til at søge, da Demant støtter FN's mål 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling. #LI-HYBRID #LI-BS1