Selvstændig og struktureret Finance Assistant (Smørum)
Vi søger en selvstændig og struktureret Finance Assistant til Audika ApS, hvor du vil være bindeled mellem vores 70 klinikker i Danmark og vores Finance Shared Service center i Polen, samt det øvrige Finance team i Danmark. Det ligger således i jobbet at være en service og supportminded, samtidig med at der er styr på de finansielle transaktioner f.eks. debitorer, kasserapport, lager i klinikkerne. Vi har et højt fagligt niveau og har ambitiøse målsætninger både for virksomheden og for økonomiafdelingen.
Overordnede ansvarsområder:
- Opfølgning på Debitorer og håndtering af inkassoprocedure
- Support til vores klinikker primært vedrørende administrative opgaver f.eks bestilling af betalingsterminaler, oprettelse af nye medarbejdere mv.
- Koordinere lageroptællinger, lageroprydninger mv.
- Administration af Nets terminaler samt betalingskort
- Varetagelse af forskellige regnskabsmæssige afstemninger i forbindelse med månedsluk
- Controlling af feks. omsætning (rabatter og kreditering), depositum mv.
- Opdatering og vedligeholdelse af interne regnskabsmæssige instrukser
- Regnskabsmæssige analyser i begrænset omfang
- Ad hoc
Om teamet
Du vil blive en del af Audika Danmark Finance, som består af et team på 3 medarbejdere i Danmark (Odense og Smørum). Samtidig bliver du en del af en større supportfunktion med kolleger i både Smørum og Odense. Til daglig vil du arbejde tæt sammen med vores Finance Shared Service Center i Polen, som varetager de daglige regnskabs- og bogføringsopgaver, samt de cirka 70 klinikker rundt omkring i Danmark.
Dine kvalifikationer:
- Du arbejder selvstændigt og struktureret og er detaljeorienteret med fokus på kvalitet i dine leverancer. Samtidig formår du at bevare overblikket, når flere opgaver, projekter og deadlines skal håndteres samtidig, og du sikrer fremdrift gennem god planlægning og prioritering
- Du er relations skabende i dit arbejde og trives med mange kontaktflader. Du formår at opbygge tillidsfulde relationer og samarbejde effektivt med kolleger på tværs af organisationen
- Du bidrager proaktivt til at identificere forbedringsmuligheder og udvikle effektive og velfungerende løsninger
- Du har gode analytiske evner og kan dykke ned i regnskabstal, identificere mønstre og omsætte dine indsigter til brugbare anbefalinger
- Flere års regnskabserfaring fra lignende stilling samt erfaring med finanssystemer
- Solid og grundlæggende regnskabsuddannelse. Gerne finans økonom eller finans bachelor.
- Du har stærke it-kompetencer og tilegner dig hurtigt nye IT-systemer. Du har et solidt kendskab til Excel og formår at se arbejdsgange og processer i en større sammenhæng.
Stillingen er på 37 timer om ugen (ekskl. 30 minutters daglig frokostpause) og ønskes besat hurtigst muligt.
Vi tilbyder
Hos Audika bliver du en del af en international virksomhed med fokus på både faglighed og trivsel. Vi tilbyder blandt andet:
- Sundhedsordning
- 6. ferieuge
- Løn efter kvalifikationer
- Gode udviklingsmuligheder og et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
Lyder det som noget for dig?
Kan du se dig selv i en virksomhed med fokus på høj faglighed, udvikling og godt kollegaskab samt en ledelsesstil, der bygger på ”frihed under ansvar”, åbenhed og gensidig respekt, så er det måske netop dig vi søger.
Ansøgningsfrist 22. oktober 2026.
Vi forventer at afholde 1. runde samtaler i uge 44 samt 2. runde samtaler i uge 45.
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Finance Manager Michael Sachs på mobil 2365 5565.
At Demant we value diversity, equity and inclusion (DE&I) and we are committed to creating an inclusive working environment. We welcome applications from all qualified candidates regardless of ethnic background, personality, age, gender, and education. Diversity is part of our cultural DNA. Women in STEM areas are particularly encouraged to apply, as Demant supports United Nations Sustainable Development Goal 5 on gender equality.
#LI-HYBRID#LI-MH1