Apply now »

Arkivar

Denmark
Smørum

Har du interesse i at kortlægge mere end 120 års historie for en af verdens førende høreapparatsproducenter og formidle den historiske udvikling af løsninger til mennesker, der lever med høretab? Du får muligheden for at bygge historisk arkiv op fra bunden.

Demant søger en engageret arkivar til at opbygge og udvikle et nyt arkiv fra bunden i vores hovedsæde i Smørum. Du vil spille en helt central rolle i forhold til at udvikle en arkiveringsstrategi og arkivsystem samt sørge for selve etableringen af det fysiske og digitale arkiv. Du vil også have løbende sparring med Demants Brand team om formidling af den historiske viden.

Dine opgaver

Som arkivar med ansvar for opbygningen af vores nye arkiv vil du spille en central rolle i at indsamle, registrere og bevare historisk materiale. Du får mulighed for at designe arkivets struktur, retningslinjer og brugervenlighed.

Du vil skulle etablerere en arkiveringspolitik for Demant’s historiske materiale. Det omfatter blandt andet generelle beslutninger om, hvad der fremover skal arkiveres og hvordan, hvor længe artefakter skal gemmes samt hvad der skal kasseres.

Du vil skulle etablere et system at kategorisere og inddele det ekstisterende materiale efter, så det er nemt at søge efter og finde for brugerne.

Du vil også skulle tage stilling til, hvordan materialet skal digitaliseres. Det inkluderer bl.a. valg af system og metode i samarbejde med Demants IT afdeling. #LI-CC1  #LI-HYBRID

Demant ønsker at etablere et fysisk arkiv på hovedkontoret i Smørum. En af dine opgaver bliver at projektlede denne etablering samt tilrettelægge flytningen af det nuværende historiske materiale, der befinder sig på Eriksholm Forskningscenter i Helsingør.

Efterhånden som arkivet bliver bygget op, skal du, i samarbejde med Demants brand team, arbejde på at identificere oplagte muligheder for at formidle den historiske viden både internt i Demant og eksternt. Det kan for exempel være gennem jubilæumsbøger, artikler, udstillinger og samarbejder med museer.

Dine kvalifikationer

  • Du skal have en relevant akademisk baggrund inden for historie (BA/MA), arkivvidenskab, biblioteksvidenskab eller lignende.
  • Du har praktisk erfaring med arkivering, katalogisering og indsamling af historisk materiale. Du vil få det praktiske ansvar for etableringen af Demants arkiv, så det er vigtigt, at du er selvstændig og har prøvet lignende opgaver før.
  • Du har kendskab til arkivsystemer og metadata-standarder.
  • Du er god til at samarbejde på tværs af teams med forskellige fagligheder og interesser i en stor og kompleks organisation.
  • Du har forretningsforståelse og evner at koble specifikke begivenheder og historisk materiale til en virksomheds overordnede strategi og vision.
  • Du kan formidle historisk materiale, så det har relevans og skaber interesse for en bred målgruppe.
  • Du skal kunne tale og skrive engelsk på et højt niveau, da koncernsproget i Demant er engelsk.
  • Det er ikke et krav, at du har en dansk baggrund, men du skal kunne læse og forstå dansk på et højt niveau, da en del af materialet er på dansk og af ældre dato.

Du vil blive ansat i en stilling, der foreløbigt løber to år og arbejdsstedet vil være delt mellem Eriksholm Forskningcenter i Helsingør, hvor det nuværende historiske materiale befinder sig og Kongebakken i Smørum , hvor det historiske arkiv skal etableres.

Du vil referere til Senior Communications and Brand Manager, Christian Fomsgaard Johansen i Demant’s Change and Brand Communications team og have faglig sparring med Senior Manager for Research Operations på Eriksholm, som i dag står for indsamling of formidling af historisk materiale.

Vil du være en del af teamet?

Så send din ansøgning til os, gerne hurtigst muligt. Bemærk venligst, at kun ansøgere som benytter vores rekrutteringssystem, vil komme i betragtning til stillingen. Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning. 

Hvem er Demant

Demant er en af verdens førende høresundhedsvirksomheder der udvikler og sælger innovative teknologier, løsninger og services, der hjælper folk med høretab til at høre bedre. Demant blev grundlagt i Odense I 1904 og har I dag hovedkontor I Smørum. Demant udvikler høreapparater, diagnostisk udstyr og driver høreklinikker over hele verden.

Ansøgningsfrist: 21. april 2025

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Communications and Brand Manager, Christian Fomsgaard Johansen på cfjo@demant.com.

 

At Demant we value diversity, equity and inclusion (DE&I) and we are committed to creating an inclusive working environment. We welcome applications from all qualified candidates regardless of ethnic background, personality, age, gender, and education. Diversity is part of our cultural DNA. Women in STEM areas are particularly encouraged to apply, as Demant supports United Nations Sustainable Development Goal 5 on gender equality.

About Demant

Demant is a world-leading hearing healthcare and technology group built on a heritage of care, health, and innovation since 1904. The Group offers innovative technologies, solutions, and expertise to help people hear better. In every aspect, from hearing care, hearing aids and hearing implants to diagnostic equipment and services and audio solutions, Demant is active and engaged. Headquartered in Denmark, the Group employs more than 21,000 people globally and is present with solutions in 130 countries where we create life-changing hearing health and high-end audio and video solutions. William Demant Foundation holds the majority of shares in Demant A/S, which is listed on Nasdaq Copenhagen and among the 25 most traded stocks.

Apply now »