Apply now »

Værktøjsmager til højteknologisk prototypecenter

Denmark
Smørum

Vil du bruge din erfaring til at udvikle avancerede prototyper og værktøjer, der bidrager til fremtidens høreløsninger?
Hos Demant i Smørum søger vi en værktøjsmager til vores prototypecenter. Her bliver du en del af et specialiseret fagmiljø, hvor præcision, innovation og stærkt håndværk er afgørende for udviklingen af næste generation af høreapparater.

Stillingen er en vigtig rolle i teamet, hvor du får mulighed for at arbejde med avancerede teknologier og komplekse opgaver i tæt samarbejde med dygtige kolleger.

Samtidig bliver du en del af en virksomhed, hvor dit arbejde er med til at gøre en reel forskel for mennesker med høretab verden over.

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø


Du bliver en del af et team bestående af 12 værktøjsmagere og 2 lærlinge, hvor samarbejde, faglig sparring og høj kvalitet er en naturlig del af hverdagen.

 

  • videndeling
  • hjælpsomhed
  • humor
  • frihed under ansvar
  • lærlinge

 

 

Vi arbejder med nogle af markedets mest avancerede teknologier inden for prototype- og værktøjsfremstilling, herunder:

  • 5-aksede CNC-fræsere
  • Zeiss-målemaskiner
  • CAD/CAM-programmering i CimatronE

 


Hos os får du:

  • Et grundigt introduktionsforløb, så du hurtigt kommer godt ind i rollen
  • Mulighed for at arbejde med avancerede teknologier og komplekse emner
  • Et stærkt fagligt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger
  • En hverdag præget af åben dialog, humor og hjælpsomhed
  • Adgang til kantine, fitnessfaciliteter, medarbejderklubber og sociale aktiviteter

Dine opgaver


Som en del af prototypecenteret kommer du blandt andet til at arbejde med fremstilling af prototyper, prototypeværktøjer og fiksturer.

 

  • CAM-programmering i CimatronE
  • Fremstilling og fræsning af elektroder
  • CNC-bearbejdning, herunder hærdet fræsning
  • Løbende optimering af fremstillingsmetoder og tekniske løsninger
  • Tæt samarbejde med kolleger omkring udvikling og fremstilling af nye produkter

Hvem er du?


Du er uddannet værktøjsmager og vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med værktøjsfremstilling, CNC-bearbejdning
  • Har erfaring med eller interesse for CAD/CAM-programmering
  • Arbejder struktureret og har stor sans for kvalitet og detaljer
  • Trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger
  • Er nysgerrig på nye teknologier og metoder
  • Bidrager positivt til fællesskabet og gerne deler ud af din erfaring

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra prototype-, værktøjs- eller produktionsmiljøer, men det vigtigste er, at du har et stærkt fagligt fundament og lyst til at være en del af et højt specialiseret team.


Derfor skal du vælge Demant


I Demant udvikler vi innovative høreløsninger, der hjælper millioner af mennesker verden over med at leve et aktivt liv med bedre hørelse.

Du bliver en del af en international virksomhed med stærke værdier, moderne faciliteter og et arbejdsmiljø, hvor trivsel, sundhed og faglig udvikling prioriteres højt.

Vores hovedkontor ligger i Smørum med gode transportmuligheder både i bil og med offentlig transport.


Vil du være med?


Send dit CV og gerne et par ord om din motivation via vores digitale ansøgningsportal.

Vi vurderer ansøgninger løbende og opfordrer derfor til, at du søger hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Olivier Langlois, Senior Manager, Prototype Center, på opla@demant.com.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Om Demant

 

Demant er en verdensførende koncern inden for høresundhed, som tilbyder løsninger og services, der hjælper mennesker med høretab med at skabe kontakt og kommunikere med verden omkring dem. Demant-koncernen opererer på et globalt marked med selskaber i mere end 30 lande, beskæftiger over 14.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 14 mia. kr. Demant er moderselskabet bag de kommercielle succeser for en række verdenskendte brands såsom Oticon, Bernafon, Sonic, Audika, Oticon Medical, MAICO, Interacoustics, Amplivox, Grason-Stadler, MedRx og Sennheiser Communications.

Koncernens produkter sælges i mere end 130 lande, hvor vi gennem høresundhed er med til at skabe livsforandrende forskelle for mennesker.

Hos Demant værdsætter vi diversitet, lige muligheder og inklusion (DE&I), og vi arbejder målrettet på at skabe et inkluderende arbejdsmiljø. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset etnisk baggrund, personlighed, alder, køn og uddannelse. Diversitet er en del af vores kulturelle DNA. Kvinder inden for STEM-områderne (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik) opfordres særligt til at søge, da Demant støtter FN's verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene.

#LI-MB2 

About Demant

Demant is a world-leading hearing healthcare and technology group built on a heritage of care, health, and innovation since 1904. The Group offers innovative technologies, solutions, and expertise to help people hear better. In every aspect, from hearing care, hearing aids and hearing implants to diagnostic equipment and services and audio solutions, Demant is active and engaged. Headquartered in Denmark, the Group employs more than 21,000 people globally and is present with solutions in 130 countries where we create life-changing hearing health and high-end audio and video solutions. William Demant Foundation holds the majority of shares in Demant A/S, which is listed on Nasdaq Copenhagen and among the 25 most traded stocks.

Apply now »